Hvis du er endt på denne side, er det fordi, du har trykket på Online Trygheds mærkat på en af vores “sikre sider“. Siden du har besøgt opfylder alle vores krav til en sikker side. Kravene kan du læse om lige nedenfor.

Krav til “sikre sider”

SSL-certifikat

Det første krav for at blive listet som en sikker side lyder på, at man har et funktionelt SSL-certifikat.
SSL-certifikatet er at finde på størstedelen af alle hjemmesider i dag – og det er de færreste udbydere, som tilbyder hjemmesiden uden et SSL-certifikat. Alligevel er det en af de allervigtigste sikkerhedsforanstaltninger, hvorfor det er det første punkt på vores tjekliste.
De færreste brugere på internettet ved, at de skal kigge efter “https://” i protokollen – hvorfor det skaber værdi at have et ikon placeret på siden i stedet for – så I også får fremhævet, at jeres side har styr på SSL-certifikatet.

Privatlivspolitik-side

Ydermere er det et krav fra vores side af, at I har en side på jeres hjemmeside, som forklarer om jeres privatlivspolitik. Vi har lavet en skabelon til, hvordan sådan en kan se ud – og den kan I med fordel kopiere og tilpasse (såfremt den ikke er identisk med jeres nuværende politik).
Skabelonen kan findes her

Ejerskab af siden

Som besøgende på en side, skal man være klar over, hvem der kommer i besiddelse af de data-spor, man måtte efterlade sig. Vores holdning er, at hvis man som ejer af en side ikke ønsker at røbe, hvem der står bag – så er det et udtryk for, at der ikke er rent mel i posen. Det er derfor et krav at ejer, CVR, adresse samt kontaktoplysninger fremgår klart og tydeligt på hjemmesiden.

Indsæt Online Trygheds mærkat på din hjemmeside

Det betyder ikke noget, om mærkatet findes i din header, footer eller et helt andet sted – så længe det er synligt på forsiden. Vi har udviklet 2 scripts, som du let kan indsætte i dit backend for at få mærkaten frem på din side. Du kan kopiere vores scripts herfra.

Bliv en del af de sikre sider

Hvis du selv har en hjemmeside, som lever op til ovenstående krav, kan du tilmelde din hjemmeside vores mærkeordning her. Herefter vil din side kunne findes i blandt vores “sikre sider“. På den måde får I et lukrativt link til jeres hjemmeside.