Er du i tvivl om, hvorvidt en hjemmeside, du er blevet sendt videre til, er sikker?
Så er du ikke alene.
I denne guide gennemgår vi de tekniske og lovpligtige oplysninger, som skal eller bør fremgå på alle hjemmesider, samt tre teknikker til, hvordan du beskytter dig selv, hvis du mistænker en hjemmeside for at være usikker.
Har den et SSL-certifikat?
Når du besøger en hjemmeside, husker du så at kigge efter det ekstra lille “s” i hjemmesidens adresse?
Vi er kommet med dette tip før, men SSL-certifikatet, som bekræfter ejerskabet bag en hjemmeside, er et af de hurtigste og simpleste måder at undersøge om, en side er sikker på. Hjemmesideadressen, også kaldet en URL, skal altså helst gerne begynde med “https://”. Certifikatet bekræfter, at din data bliver krypteret, og at der ikke er tale om en falsk hjemmeside, der forsøger at ligne en anden troværdig side.
Ikke alle sider med SSL-certifikatet er sikre.
Men på den anden hånd, behøver du ikke blive bekymret, hvis en side ikke har SSL. Det betyder nemlig ikke, at den er usikker eller forsøger at svindle dig. SSL-certifikatet er kun med til at bekræfte hjemmesidens identitet og kryptere oplysninger, der bliver sendt frem og tilbage mellem den og din computer.
Hvis du ikke kan købe noget på siden, eller er blevet bedt om at dele personfølsomme oplysninger, såsom dit navn, adresse, fødselsdato m.m., har du sjældent noget at frygte.
Er de lovpligtige oplysninger let tilgængelige?
Hvis du skal købe noget på en dansk hjemmeside, skal kontaktoplysninger, prisoplysninger og personoplysninger være frit tilgængelige.
Det betyder, at den skal indeholde:
- Virksomhedens fulde registrerede navn
- Forretningsadresse
- Postnummer
- E-mailadresse
- CVR-nummer
- Prisoversigt over diverse gebyrer og afgifter, såsom moms
- Privatlivs- og cookiepolitik (skabelon)
Disse oplysninger kan eksempelvis optræde i et “Om”-afsnit og i bunden af alle sider.
Det kan du se et eksempel på dette her.
3 teknikker til at beskytte dig selv, hvis du er i tvivl om hjemmesiden er sikker
Der er en række ting, du kan gøre, hvis du vil beskytte dig selv mod falske hjemmesider og webshops.
1. Brug VPN
Hvis du gerne vil være helt sikker på, at du er sikker, når du færdes på nettet, kan det være en god idé at investere i en VPN. Den skjuler eller maskerer den trafik, der sendes til og fra din computer, så den ikke kan blive opsnappet af hackere eller cyberkriminelle.
Der er mange forskellige VPN’er, både betalte og gratis, som du kan tilmelde dig. Vi anbefaler, at du læser et par anmeldelser af VPN-tjenester, så du kan finde den bedste til dig.
2. Tjek WHO.is via DK.Hostmaster
Det kan altid være en god idé at tjekke en mistænkelig side i WHO.is. Det er et online register over hvem, der ejer en bestemt hjemmeside eller domæne.
Du kan altid tjekke danske hjemmesider (dk.-sider) via DK Hostmaster. Hvis ejeren ikke stemmer overens med hvad, der står på siden – eller du bliver endnu mere mistænkelig af informationerne i søgning, bør du undgå siden.
3. Tjek virksomheden i CVR-registret
Du kan også undersøge hvem, der står bag virksomheden eller selskabet i det danske CVR-register. Det finder du på VIRK.dk.