Start her
Sikre kodeord: Beskyt dine konti med enkle trin
Vælg lange, unikke kodeord, kom i gang med en passwordmanager, og beskyt dine konti med totrinslogin og passkeys. Få hjælp, hvis et kodeord er stjålet.
Gennemgået
Læs guidenKodeord, konti & enheder · Til dig og dit hjem
De fleste angreb på din mail, dine sociale medier og din computer går efter det samme: dit kodeord, din kode eller en dør, der står åben. Her er de almindelige angreb, ét kendetegn og ét værn for hver, og hvor godt danskerne følger rådene. Under overblikket finder du guiderne til kodeord, en hacket konto og ransomware.
De fleste angreb på dine konti handler om at få fat i dit kodeord eller den kode, du bruger til at logge ind. Bruger du samme kodeord flere steder, kan et læk hos én tjeneste give svindlerne adgang til dine andre konti (Sikkerdigital).
Tre værn går igen i Sikkerdigitals råd: et langt kodeord, der kun bruges ét sted, totrinslogin og opdateringer. Et stærkt kodeord har 15 tegn eller mere (Sikkerdigital). Totrinslogin kræver et ekstra trin ud over kodeordet, fx en kode på sms eller en godkendelse i MitID-appen, og du får besked, hvis andre forsøger at logge ind (Sikkerdigital om totrinslogin). Opdateringer lukker de huller, svindlere ellers kan komme ind ad (Sikkerdigital om opdateringer).
I 2024 havde 68 % af danskerne været udsat for forsøg på phishing via sms, mail eller opkald inden for det seneste år, mod 57 % i 2022 (Styrelsen for Samfundssikkerhed). Phishing går efter oplysninger som kodeord, kortoplysninger og MitID (samme analyse).
Genbrugte og lækkede kodeordCredential stuffing
Kendetegn: En tjeneste, du bruger, får lækket brugernes mailadresser og kodeord, og svindlerne prøver de samme oplysninger hos dine andre konti (Sikkerdigital).
Værn: Ét kodeord pr. konto, gerne gemt i en passwordmanager. På Have I Been Pwned kan du tjekke, om din mailadresse optræder i et kendt læk (Sikkerdigital).
Lav et stærkt kodeord, tjek for læk, sammenlign password managers
Falske loginsiderPhishing efter kodeord og MitID
Kendetegn: En mail eller sms vil have dig til at klikke på et link og oplyse dine kort-, MitID- eller loginoplysninger (Sikkerdigital).
Værn: Svar ikke, og brug ikke linket. Myndigheder og banker beder aldrig uopfordret om dine MitID-oplysninger over telefon, sms eller mail (borger.dk).
Overtaget mobilnummerSIM-swap
Kendetegn: Mobilen kan pludselig ikke ringe eller modtage sms’er, fordi en svindler har fået dit nummer flyttet til sit eget SIM-kort. Så går dine sms-koder til svindleren (FBI).
Værn: Brug en godkendelsesapp eller en fysisk nøgle frem for sms-koder til dine vigtigste konti, og kontakt straks dit teleselskab, hvis nummeret holder op med at virke (FBI). Den amerikanske standard for login regner koder på sms for en svagere løsning (NIST).
Falske supportopkaldFjernadgang til computeren
Kendetegn: En »medarbejder« fra fx Microsoft eller Apple ringer om virus på din computer, tablet eller telefon og vil have din adgangskode og fjernadgang til computeren (Forbrugerrådet Tænk).
Værn: Læg på, og ring selv til virksomhedens hovednummer for at høre, om opkaldet kom fra dem (Forbrugerrådet Tænk).
Overtaget kontoHacket profil
Kendetegn: Dine kontakter får links eller indhold fra din profil, som du ikke selv har delt (Sikkerdigital).
Værn: Følg tjenestens egen vejledning for en hacket konto, skift kodeordet på alle tjenester, hvor du har brugt det, og fortæl dine kontakter, at du er blevet hacket (Sikkerdigital, om kodeordet).
Forældet software og routerSikkerhedshuller
Kendetegn: Telefon, computer eller apps venter på opdateringer, eller routeren bruger stadig kodeordet fra producenten eller klistermærket. Manglende opdateringer efterlader huller, som svindlere kan komme ind ad (Sikkerdigital, om routeren).
Værn: Slå automatiske opdateringer til, opdatér routeren, og skift både netværkets og routerens eget kodeord (Sikkerdigital, om routeren).
RansomwareLåste filer og løsesum
Kendetegn: Dine filer er krypteret, så du ikke kan åbne dem, og bagmændene kræver en løsesum for at give dig adgang igen (Sikkerdigital).
Værn: Betal ikke, og anmeld det til politiet. Tager du jævnligt backup, kan du hente dine data tilbage derfra (Sikkerdigital).
Sådan følger danskerne rådene
Styrelsen for Samfundssikkerhed, KL og Danske Regioner spurgte 1.435 danskere, hvor godt de følger rådene om digital sikkerhed (Danskernes informationssikkerhed 2024). Kun 42 % brugte totrinslogin, når det var muligt, og 20 % en passwordmanager. Vil du følge rådene om passwordmanager og antivirus på computeren, kan du sammenligne password managers og antivirusprogrammer til pc.
| Rådet | Følger rådet i 2024 | Ændring siden 2022 |
|---|---|---|
| Opdaterer enheden med producentens seneste opdateringer | 46 % | −22 procentpoint |
| Bruger totrinslogin, når det er muligt | 42 % | −12 procentpoint |
| Har sit eget, stærke kodeord til det trådløse netværk | 54 % | −12 procentpoint |
| Tager jævnligt en sikkerhedskopi af computeren | 33 % | −11 procentpoint |
| Beskytter computeren med et antivirusprogram | 61 % | −9 procentpoint |
| Lader telefon og tablet opdatere automatisk | 64 % | −9 procentpoint |
| Har sit eget, stærke kodeord til sin enhed | 47 % | −8 procentpoint |
| Lader computeren opdatere programmer automatisk | 63 % | −8 procentpoint |
| Deler aldrig sit kodeord med andre | 78 % | −8 procentpoint |
| Bruger forskellige kodeord til fx mail, MitID og sociale medier | 44 % | −7 procentpoint |
| Deler aldrig sine MitID-oplysninger med andre | 91 % | −5 procentpoint |
| Bruger en passwordmanager | 20 % | +1 procentpoint |
| Beskytter tablet og telefon med et antivirusprogram | 37 % | +1 procentpoint |
| Bruger kodeord på mindst 12 tegn | 38 % | +2 procentpoint |
| Slår funktioner og enheder fra, når de ikke bruges | 39 % | +2 procentpoint |
| Sletter fremmede trådløse netværk fra telefon og computer efter brug | 30 % | +5 procentpoint |
Kilde: Danskernes informationssikkerhed 2024. Spørgeskema til 1.435 borgere fra 18 år, besvaret 6. august til 3. september 2024 og vægtet efter køn, alder og geografi; svarene er selvoplyste. Ændringen er i procentpoint, som analysen opgør den. Tabellen viser analysens råd om konti og enheder. Blandt dem, hvis konto var blevet misbrugt, skiftede 36 % kodeordet, og 12 % slog totrinslogin til på tjenesten bagefter (187 svar).
Start her
Vælg lange, unikke kodeord, kom i gang med en passwordmanager, og beskyt dine konti med totrinslogin og passkeys. Få hjælp, hvis et kodeord er stjålet.
Gennemgået
Læs guidenEr din Facebook, Instagram, Gmail, Outlook, Snapchat eller Apple-konto hacket? Se tegnene, tjenesternes egne trin til at få den tilbage, og hvad du gør bagefter.
Udgivet
Beskyt dig mod hackere med opdateringer, unikke kodeord, totrinslogin og backup. Se også, hvordan du sletter en gammel telefon eller computer sikkert.
Gennemgået
Er dine filer låst, og kræver nogen løsesum? Se de første skridt, hvorfor du ikke bør betale, og hvordan en backup uden forbindelse beskytter dig.
Gennemgået
Gennemgået . Angrebene, kendetegnene og værnene kommer fra Sikkerdigital, borger.dk, Forbrugerrådet Tænk, FBI og den amerikanske standardiseringsmyndighed NIST. Tallene er fra Styrelsen for Samfundssikkerheds, KL’s og Danske Regioners analyse af danskernes informationssikkerhed; antal råd og rækkefølge er regnet ud herfra.
Hver guide viser forfatter, første udgivelse og seneste faglige gennemgang, og kilderne står samlet nederst i guiden. Regler og rettigheder bygger på lovtekster og myndigheders vejledning, og indstillinger på tjenestens egen dokumentation.
Læs om kilder og metode