Online Tryghed
Menu
Akut hjælp →

Svindel & nethandel · Til dig som køber

Svindel på nettet: kend typerne, før de kender dig.

De fleste former for digital svindel følger samme mønster. Her er de almindelige typer, ét kendetegn for hver, hvad bankerne har opgjort af tab, og hvor du får hjælp. Under overblikket finder du guiderne til at tjekke en webshop og kende dine rettigheder ved nethandel.

Det korte svar

Svindel på nettet er, når nogen narrer dig til at give dem penge, kortoplysninger, MitID eller adgang til din netbank. Det sker typisk gennem en mail, en sms eller et opkald, hvor afsenderen udgiver sig for at være din bank, en myndighed eller en, du kender (Sikkerdigital).

Fælles for næsten alle typer: henvendelsen er uventet, den haster, og du bliver bedt om at klikke, logge ind, godkende eller overføre. Afbryd, og kontakt afsenderen ad en vej, du selv finder. Rigtige virksomheder og myndigheder beder aldrig om dit MitID eller dine kortoplysninger på mail eller sms (Sikkerdigital).

Syv typer svindel, du bør kende

Sikkerdigital beskriver de almindelige former for digital svindel (oversigt). Typerne kan gå over i hinanden: en online kæreste kan fx få brug for et lån eller foreslå en investering (Sikkerdigital og politiet).

  1. Falske sms’er og mailsPhishing og smishing

    Kendetegn: En mail eller sms fra »banken« eller »Skattestyrelsen« vil have dig til at klikke på et link eller oplyse dine kort- eller MitID-oplysninger, og det haster (Sikkerdigital).

  2. Falske opkald og bankbudeVishing

    Kendetegn: »Banken« ringer om mistænkelig aktivitet og vil have dig til at godkende noget, flytte penge til en »sikker konto« eller udlevere dit kort til et bud, der kommer forbi (Finans Danmark, falske bankbude).

  3. »Hej mor«-svindelBekendt i knibe

    Kendetegn: En besked fra et ukendt nummer: »Hej mor, jeg har fået nyt nummer«. Mobilen er gået i stykker, og nu er der brug for hjælp til at betale en regning (Forbrugerrådet Tænk).

  4. Falske webshopsFupbutikker

    Kendetegn: Mærkevarer markant billigere end andre steder, skæve priser, sprogfejl eller en webadresse, der ikke passer til varerne. 19 % af danskerne har i 2024 oplevet forsøg på svindel via en fupside eller fupbutik (Sikkerdigital).

  5. Misbrug af MitID og betalingskortIdentitetstyveri

    Kendetegn: En betaling eller godkendelse, du ikke selv har startet, eller et kort, der pludselig er lagt ind i en betalingsapp som Apple Pay hos en anden (Finans Danmark). Banker og myndigheder beder aldrig uopfordret om dine MitID-oplysninger (borger.dk).

  6. InvesteringssvindelFalske kryptoplatforme

    Kendetegn: En kendt dansker anbefaler en investering i en annonce på sociale medier, eller en »rådgiver« lover høje og hurtige afkast og vil have adgang til din computer med et fjernstyringsprogram (politiet).

  7. KærlighedssvindelRomance scam og datingsvindel

    Kendetegn: En online kæreste, du aldrig har mødt, får brug for et lån, foreslår en investering eller beder om penge som bankoverførsel eller gavekort (Sikkerdigital og politiet).

Omfanget

Af de fire typer i tabellen var investeringssvindel den dyreste i 2025.

Bankerne indberetter løbende svindelsager til Finans Danmark, som offentliggør tallene to gange om året. Ifølge bankernes indberetninger slap svindlerne i de fire kategorier herunder af sted med op til 231,6 mio. kr. i 2025.

Tab ved svindel, som bankerne har indberettet til Finans Danmark
SvindeltypeTab i 2025Sager med tab i 2025Tab i 1. halvår 2026
Investeringssvindel124,9 mio. kr.49188,9 mio. kr.
Netbanksvindel efter falske sms’er, mails og opkald77,6 mio. kr.1.87228,4 mio. kr.
Kærlighedssvindel15,6 mio. kr.2296,5 mio. kr.
Netbanksvindel med stjålne oplysninger eller skadelig software13,5 mio. kr.3449,7 mio. kr.
De fire kategorier i alt231,6 mio. kr.2.936133,5 mio. kr.

Kilder: Finans Danmarks opgørelser af netbanksvindel, investeringssvindel og kærlighedssvindel. Årstal er summen af to halvår. Netbankkategorien omfatter også overførsler, kunden selv er overtalt til at godkende (Finans Danmark), så kategorierne kan overlappe, og totalen er en øvre grænse. Misbrug af betalingskort opgøres af Nationalbanken og indgår ikke (Finans Danmark).

Alle guider om svindel & nethandel

Kilder til overblikket

Gennemgået . Typerne, kendetegnene og rådene kommer fra Sikkerdigital, politiet, borger.dk og Forbrugerrådet Tænk. Tabstallene er Finans Danmarks halvårlige opgørelser fra bankerne; årstal og totaler er lagt sammen herfra.

  1. Sikkerdigital: Bliv klogere på digital svindel
  2. Sikkerdigital: Falske mails, beskeder og opkald
  3. Finans Danmark: Falske bankbude
  4. Forbrugerrådet Tænk: »Hej mor«-svindel
  5. Sikkerdigital: Falske netbutikker
  6. Finans Danmark: Betalingskortmisbrug
  7. borger.dk: Pas på MitID
  8. Politiet: Undgå investeringssvindel
  9. Sikkerdigital: Datingsvindel
  10. Finans Danmark: Svindel med netbank og betalinger
  11. Finans Danmark: Netbanksvindel (tal og forklaring)
  12. Finans Danmark: Investeringssvindel (tal og råd)
  13. Finans Danmark: Kærlighedssvindel (tal og råd)

Sådan er guiderne lavet

Hver guide viser forfatter, første udgivelse og seneste faglige gennemgang, og kilderne står samlet nederst i guiden. Regler og rettigheder bygger på lovtekster og myndigheders vejledning, og indstillinger på tjenestens egen dokumentation.

Læs om kilder og metode