Start her
Er hjemmesiden sikker? Sådan tjekker du, om en webshop er falsk
Syv kontroller, der siger noget om sælgeren, før du køber — og hvad du gør med kort, MitID og bank, hvis du allerede er blevet snydt.
Gennemgået
Læs guidenSvindel & nethandel · Til dig som køber
De fleste former for digital svindel følger samme mønster. Her er de almindelige typer, ét kendetegn for hver, hvad bankerne har opgjort af tab, og hvor du får hjælp. Under overblikket finder du guiderne til at tjekke en webshop og kende dine rettigheder ved nethandel.
Svindel på nettet er, når nogen narrer dig til at give dem penge, kortoplysninger, MitID eller adgang til din netbank. Det sker typisk gennem en mail, en sms eller et opkald, hvor afsenderen udgiver sig for at være din bank, en myndighed eller en, du kender (Sikkerdigital).
Fælles for næsten alle typer: henvendelsen er uventet, den haster, og du bliver bedt om at klikke, logge ind, godkende eller overføre. Afbryd, og kontakt afsenderen ad en vej, du selv finder. Rigtige virksomheder og myndigheder beder aldrig om dit MitID eller dine kortoplysninger på mail eller sms (Sikkerdigital).
Sikkerdigital beskriver de almindelige former for digital svindel (oversigt). Typerne kan gå over i hinanden: en online kæreste kan fx få brug for et lån eller foreslå en investering (Sikkerdigital og politiet).
Falske sms’er og mailsPhishing og smishing
Kendetegn: En mail eller sms fra »banken« eller »Skattestyrelsen« vil have dig til at klikke på et link eller oplyse dine kort- eller MitID-oplysninger, og det haster (Sikkerdigital).
Falske opkald og bankbudeVishing
Kendetegn: »Banken« ringer om mistænkelig aktivitet og vil have dig til at godkende noget, flytte penge til en »sikker konto« eller udlevere dit kort til et bud, der kommer forbi (Finans Danmark, falske bankbude).
»Hej mor«-svindelBekendt i knibe
Kendetegn: En besked fra et ukendt nummer: »Hej mor, jeg har fået nyt nummer«. Mobilen er gået i stykker, og nu er der brug for hjælp til at betale en regning (Forbrugerrådet Tænk).
Falske webshopsFupbutikker
Kendetegn: Mærkevarer markant billigere end andre steder, skæve priser, sprogfejl eller en webadresse, der ikke passer til varerne. 19 % af danskerne har i 2024 oplevet forsøg på svindel via en fupside eller fupbutik (Sikkerdigital).
Misbrug af MitID og betalingskortIdentitetstyveri
Kendetegn: En betaling eller godkendelse, du ikke selv har startet, eller et kort, der pludselig er lagt ind i en betalingsapp som Apple Pay hos en anden (Finans Danmark). Banker og myndigheder beder aldrig uopfordret om dine MitID-oplysninger (borger.dk).
InvesteringssvindelFalske kryptoplatforme
Kendetegn: En kendt dansker anbefaler en investering i en annonce på sociale medier, eller en »rådgiver« lover høje og hurtige afkast og vil have adgang til din computer med et fjernstyringsprogram (politiet).
KærlighedssvindelRomance scam og datingsvindel
Kendetegn: En online kæreste, du aldrig har mødt, får brug for et lån, foreslår en investering eller beder om penge som bankoverførsel eller gavekort (Sikkerdigital og politiet).
Omfanget
Bankerne indberetter løbende svindelsager til Finans Danmark, som offentliggør tallene to gange om året. Ifølge bankernes indberetninger slap svindlerne i de fire kategorier herunder af sted med op til 231,6 mio. kr. i 2025.
| Svindeltype | Tab i 2025 | Sager med tab i 2025 | Tab i 1. halvår 2026 |
|---|---|---|---|
| Investeringssvindel | 124,9 mio. kr. | 491 | 88,9 mio. kr. |
| Netbanksvindel efter falske sms’er, mails og opkald | 77,6 mio. kr. | 1.872 | 28,4 mio. kr. |
| Kærlighedssvindel | 15,6 mio. kr. | 229 | 6,5 mio. kr. |
| Netbanksvindel med stjålne oplysninger eller skadelig software | 13,5 mio. kr. | 344 | 9,7 mio. kr. |
| De fire kategorier i alt | 231,6 mio. kr. | 2.936 | 133,5 mio. kr. |
Kilder: Finans Danmarks opgørelser af netbanksvindel, investeringssvindel og kærlighedssvindel. Årstal er summen af to halvår. Netbankkategorien omfatter også overførsler, kunden selv er overtalt til at godkende (Finans Danmark), så kategorierne kan overlappe, og totalen er en øvre grænse. Misbrug af betalingskort opgøres af Nationalbanken og indgår ikke (Finans Danmark).
Start her
Syv kontroller, der siger noget om sælgeren, før du køber — og hvad du gør med kort, MitID og bank, hvis du allerede er blevet snydt.
Gennemgået
Læs guidenGenkend falske beskeder fra »banken«, »PostNord«, »MitID« og »dit barn«, se hvad banken og politiet aldrig beder om, og hvad du gør, hvis du har klikket eller svaret.
Udgivet
Genkend falske investeringer med kendte danskere, tjek en udbyder hos Finanstilsynet, før du betaler, og se hvad du gør, hvis du har overført penge, uden at blive snydt igen.
Udgivet
Kærlighedssvindel og datingsvindel: tegnene, sådan tjekker du en profil, hvad du gør, hvis du har sendt penge, og hvordan du hjælper en, du er bekymret for.
Udgivet
Kend dine rettigheder ved køb på nettet. Find fristerne for fortrydelse og reklamation, hjælp til en manglende pakke og et brev til sælgeren.
Gennemgået
Hotel, fly og pakkerejser følger forskellige regler. Tjek aftalepart, totalpris, afbestilling og betalingsform, før du bestiller ferien.
Gennemgået
Gennemgået . Typerne, kendetegnene og rådene kommer fra Sikkerdigital, politiet, borger.dk og Forbrugerrådet Tænk. Tabstallene er Finans Danmarks halvårlige opgørelser fra bankerne; årstal og totaler er lagt sammen herfra.
Hver guide viser forfatter, første udgivelse og seneste faglige gennemgang, og kilderne står samlet nederst i guiden. Regler og rettigheder bygger på lovtekster og myndigheders vejledning, og indstillinger på tjenestens egen dokumentation.
Læs om kilder og metode