Online Tryghed
Menu
Akut hjælp →

Guide · Investeringssvindel

Investeringssvindel. Sådan afslører du den falske investering, før du betaler.

En kendt dansker anbefaler en kryptoplatform i en annonce, en venlig »rådgiver« ringer, eller en ny bekendt viser dig sine gevinster. Her er tegnene, de to opslag hos Finanstilsynet, du bør lave før hver investering, og hvad du gør, hvis du allerede har overført penge.

Det korte svar

Lover nogen høje, hurtige eller sikre afkast, og skal du handle nu, så stop op. Slå udbyderen op i Finanstilsynets virksomhedsregister, før du overfører noget: står den ikke der, har den ikke tilladelse til at tilbyde finansielle tjenesteydelser i Danmark, og du har ingen investorbeskyttelse. Har du allerede betalt, så overfør ikke mere, ring til din bank, anmeld det til politiet, og afvis alle, der tilbyder at hente pengene tilbage mod betaling.

Omfanget

Når svindlen lykkes, mister ofrene i gennemsnit omkring 254.000 kr. pr. sag.

124,9 mio. kr.tabt i 491 sager i 2025
ca. 254.000 kr.i gennemsnit pr. sag
88,9 mio. kr.tabt alene i første halvår 2026

Tallene er Finans Danmarks opgørelse over sager, hvor bankernes kunder blev snydt, og svindlerne slap af sted med pengene; gennemsnittet er det samlede tab delt med antallet af sager. Til sammenligning var tabet i 2024 95,0 mio. kr. (Finans Danmark).

Mønsteret

Sådan foregår svindlen, trin for trin.

  1. Kontakten

    Den starter ofte med en falsk annonce på Facebook eller Instagram, hvor en kendt dansker anbefaler en investering. Der findes også grupper på Telegram, hvor svindlerne bruger kendte investeringsrådgiveres navne (Politiet). Andre gange er det en »rådgiver«, en venlig ny bekendt eller en person fra en datingside, der langsomt introducerer dig for en eksklusiv mulighed i fx kryptovaluta, aktier eller ejendomme (Center mod Økonomisk IT-Svindel).

  2. Platformen viser gevinst

    Du får adgang til en hjemmeside, hvor du kan »følge investeringen«, og det ser ud, som om den går godt. Det bruger svindlerne til at få flere penge ud af dig (Finans Danmark). Gevinsten findes kun på skærmen.

  3. Presset og fjernstyringen

    Du skal handle hurtigt for ikke at gå glip af chancen, og du kan blive bedt om at give dem adgang til din computer med et fjernstyringsprogram. Sig nej (Politiet).

  4. Udbetalingen kommer aldrig

    Vil du hæve pengene, trækker de det i langdrag eller kræver et gebyr for udbetalingen. Uanset om du betaler eller ej, får du intet udbetalt (Finans Danmark).

Finanstilsynet beskriver de samme mønstre: flotte hjemmesider med falske navne og adresser, der lukker og åbner igen under et nyt navn, når der kommer en advarsel, og »klonvirksomheder«, der bruger navnet på en rigtig finansiel virksomhed eller et navn, der ligner meget (Finanstilsynet). Indleder svindleren et forhold til dig først, så læs også guiden til kærlighedssvindel.

Kendte ansigter

Falske annoncer og »artikler« med kendte danskere.

Ser du en annonce på sociale medier, hvor en kendt person reklamerer for en attraktiv investering, er det med stor sandsynlighed misbrug af personens identitet for at snyde dig (Politiet). To danske eksempler fra Finanstilsynets advarselsliste:

Quantum AI
Brugte falske artikler og videoer af kendte danskere i sin markedsføring og har ikke tilladelse til at tilbyde finansielle tjenesteydelser i Danmark. Advarsel udsendt (Finanstilsynet).
Stærk Bitzenex
Brugte falske artikler af kendte danskere og har heller ikke tilladelse. Advarsel udsendt (Finanstilsynet).

Nationalbanken advarer om falske interviews med nationalbankdirektører, ofte med billeder eller videoer lavet med kunstig intelligens, hvor Nationalbanken angiveligt anbefaler eller hemmeligholder en investering med store, hurtige gevinster. Nationalbanken giver aldrig investeringsråd eller anbefaler konkrete produkter (Nationalbanken).

Gør sådan: Klik ikke på annoncen. Gå selv ind på det nyhedsmedie eller den person, annoncen påstår at citere, og se, om du kan finde indholdet dér. Rapportér annoncen til platformen, typisk via de tre prikker ved opslaget (Nationalbanken). Regn ikke med, at den forsvinder: da Forbrugerrådet Tænk og 13 andre europæiske forbrugerorganisationer anmeldte næsten 900 svindelannoncer til Meta, TikTok og Google, blev kun 27 procent fjernet (Forbrugerrådet Tænk).

Faresignaler

Seks røde flag ved en investering.

Før du betaler

Sådan tjekker du en investeringsudbyder.

  1. Slå den op i Finanstilsynets virksomhedsregister

    Søg i virksomhedsregisteret. Fremgår virksomheden ikke, har den ikke tilladelse til at tilbyde finansielle tjenesteydelser i Danmark, og du bør som udgangspunkt ikke indgå en aftale med den. Uden tilladelse har du ingen investorbeskyttelse: du kan ikke klage til Det Finansielle Ankenævn eller Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber, og investeringen er ikke dækket af Garantiformuen (Finanstilsynet).

  2. Søg på navnet i advarslerne

    Søg i Finanstilsynets advarsler og i IOSCO’s database, der samler advarsler fra tilsynsmyndigheder i hele verden. Står virksomheden der, så hold dig helt fra den. Står den der ikke, beviser det intet: svindlerne skifter navn, og nye virksomheder er endnu ikke kommet på listerne (Finanstilsynet, Finanstilsynet om bedrageri). Den europæiske tilsynsmyndighed ESMA har faktaark om svindel med kryptovaluta og kunstig intelligens (ESMA).

  3. Pas på kopierede navne

    En klonvirksomhed bruger en rigtig virksomheds navn eller et navn, der ligner meget (Finanstilsynet). Et navn, der står i registeret, beviser derfor ikke alene, at det er den rigtige virksomhed, du har kontakt med.

  4. Krypto: tjek tilladelsen

    Siden gælder EU’s regler for kryptoaktiver (MiCA). Udbydere, der allerede var i gang og havde søgt om tilladelse, fik en overgangsperiode på højst 18 måneder, og den er udløbet senest . En udbyder af kryptotjenester i EU skal derfor i dag have tilladelse, eller være fx en bank eller et fondsmæglerselskab, der har meddelt Finanstilsynet, at den tilbyder kryptotjenester (Finanstilsynet).

  5. Få uvildig rådgivning

    Tal med din bank eller en revisor, før du overfører penge (Politiet), og invester ikke i noget, du ikke forstår. Indgå aldrig en aftale uden skriftlig dokumentation, du har læst grundigt (Finanstilsynet).

Har du mødt en virksomhed, du mener er falsk eller arbejder uden tilladelse, kan du anmelde den til Finanstilsynets whistleblowerordning. Gem mails, breve og hjemmesidens adresse. Finanstilsynet kan ikke behandle selve bedrageriet; det skal anmeldes til politiet (Finanstilsynet).

Hvis det er sket

Har du overført penge til en falsk investering?

Start med det, der stopper skaden. Numre til spærring står samlet på siden med akut hjælp.

NuOverfør ikke flere penge

Heller ikke selv om de siger, at en ny overførsel eller et gebyr kan få dine penge tilbage. Stop al kontakt (Politiet).

BankenRing til din bank med det samme

Hør, om nogle af pengene kan føres tilbage (Finans Danmark). Har du betalt med kort, kan du forsøge at gøre indsigelse (Politiet).

OplysningerSpær kort og MitID, og opret en kreditadvarsel

Har du givet kort- eller MitID-oplysninger, så spær dem straks. Har du givet CPR-nummer eller billede af kørekort eller sygesikringskort, så opret en kreditadvarsel på borger.dk (Politiet). Spær kortet → · Spær MitID →

ComputerFå svindlerne ud af din computer

Har de haft fjernadgang, eller er du i tvivl, så få professionel hjælp til at sikre, at de ikke længere har adgang (Politiet). Cyberhotline for digital sikkerhed giver gratis råd på 33 37 00 37 (Sikkerdigital).

AnmeldAnmeld det til politiet

Anmeld investeringssvindel på politi.dk, og send så meget som muligt af din kommunikation med svindlerne med (Politiet, Politiet: Anmeld svindel).

Vær forberedt på, at pengene kan være tabt. Svindlerne gemmer sig tit bag falske identiteter i udlandet, og ifølge Finanstilsynet er det så godt som umuligt at få pengene igen, når man er bedraget af en ulovlig virksomhed (Finanstilsynet). Bliver du bedt om at modtage eller sende penge videre for andre, så sig nej: det kan være hvidvask, som er strafbart (Politiet).

Recovery scam

»Vi henter dine penge tilbage« er næsten altid næste svindelnummer.

Har du først været snydt, er du et mål igen. Svindlerne sælger dine kontaktoplysninger videre eller kontakter dig selv under et nyt navn (Finans Danmark, Finanstilsynet). Politiet siger det klart: afvis altid personer og virksomheder, der henvender sig eller annoncerer med, at de mod betaling kan skaffe dine penge tilbage. Ring i stedet til din bank eller dit forsikringsselskab og hør, hvad de kan hjælpe med (Politiet).

Den falske advokat eller myndighed
En »advokat« fortæller, at der er anlagt sag mod svindelfirmaet, og at du kan få en del af pengene tilbage, hvis du betaler (Finans Danmark). Ofte kender de detaljer fra din sag, så det virker troværdigt (Center mod Økonomisk IT-Svindel).
Den falske støttegruppe
En gruppe for »ofre for« et bestemt firma, hvor du skal betale for at få adgang til dine tabte penge (Finanstilsynet).
Firmaet, du selv finder
Også virksomheder, du selv søger frem, og som kalder sig »recovery services«, kan være svindlere. Gebyret skal betales først, og der kommer hele tiden nye krav (Center mod Økonomisk IT-Svindel).

Til pårørende

Hvis du er bekymret for en, du holder af.

Mange står tilbage med skam og vrede efter investeringssvindel (Center mod Økonomisk IT-Svindel). Ældre Sagens råd til pårørende ved kærlighedssvindel gælder også her: vis bekymring uden at dømme, for personen er ikke naiv, men er blevet manipuleret, og giv ikke op, selv om du møder modstand (Ældre Sagen). Del gerne tegnene ovenfor i familien; Finans Danmark anbefaler netop at fortælle dit netværk, at svindlen findes (Finans Danmark).

Kom henvendelsen som en sms, mail eller et opkald fra »banken«, så se også guiden til falske sms’er, mails og opkald.

Kilder og gennemgang

Gennemgået . Rådene og eksemplerne kommer fra politiet, Finanstilsynet, Nationalbanken, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Center mod Økonomisk IT-Svindel og Ældre Sagen. Tabstallene er Finans Danmarks opgørelser fra bankerne. Om en bank kan føre penge tilbage, afhænger af den konkrete sag.

  1. Politiet: Undgå investeringssvindel
  2. Finanstilsynet: Undgå bedrageri
  3. Finanstilsynets virksomhedsregister
  4. Finanstilsynet: Advarsler mod mulig ulovlig virksomhed og svindel
  5. Finanstilsynet: Advarsel mod Quantum AI (30. oktober 2025)
  6. Finanstilsynet: Advarsel mod Stærk Bitzenex (8. december 2025)
  7. Finanstilsynet: Praksis på markedet for kryptoaktiver (MiCA)
  8. IOSCO I-SCAN: Advarsler fra tilsynsmyndigheder i hele verden (engelsk)
  9. ESMA: Advarsler og faktaark til investorer (engelsk)
  10. Finanstilsynet: Whistleblowerordning
  11. Finans Danmark: Investeringssvindel (tal og råd)
  12. Nationalbanken: Falske annoncer og artikler om nationalbankdirektører
  13. Forbrugerrådet Tænk: Kun hver 4. svindelannonce bliver fjernet
  14. Center mod Økonomisk IT-Svindel: Investeringssvindel
  15. Center mod Økonomisk IT-Svindel: Tilbagebetalingssvindel (recovery scam)
  16. Center mod Økonomisk IT-Svindel: Gratis rådgivning, også til pårørende
  17. Sikkerdigital: Datingsvindel
  18. Ældre Sagen: Gode råd efter kærlighedssvindel
  19. Politiet: Undgå at hvidvaske penge for kriminelle
  20. Politiet: Anmeld økonomisk svindel på nettet og digital kriminalitet
  21. Sikkerdigital: Hvis du er udsat for svindel