Online Tryghed
Menu
Akut hjælp →

Guide · Svindel på sms, mail og telefon

Falske sms’er, mails og opkald. Sådan afslører du dem.

»Din pakke venter«, »dit MitID bliver spærret«, »hej mor, jeg har fået nyt nummer«. Svindlere udgiver sig for at være banken, PostNord, MitID, politiet eller én, du kender. Her er tegnene, det, de rigtige afsendere aldrig beder om, og hvad du gør, hvis du allerede har svaret.

Det korte svar

Beder en sms, en mail eller en person i telefonen dig om at trykke på et link, oplyse kort- eller MitID-oplysninger, godkende noget i MitID eller overføre penge, og haster det, så er det de klassiske tegn på svindel. Banker og myndigheder beder ikke uopfordret om den slags over sms, mail eller telefon, og de beder dig aldrig flytte penge til en »sikker konto«. Afbryd, og kontakt selv afsenderen i den app, på den hjemmeside eller det hovednummer, du allerede kender.

Gælder alle kanaler

Fire tegn går igen i sms, mail og opkald.

  1. Du skal oplyse noget personligt

    Kontonummer, personnummer, kodeord, kortoplysninger eller MitID. Sikkerdigital skriver, at du aldrig skal sende den slags i en besked eller mail; bliver du bedt om det, er det fup.

  2. Det haster

    Dit MitID bliver spærret, dit abonnement stopper, eller du skal reagere inden for 24 timer. Truslen er opdigtet, så du ikke når at tænke dig om.

  3. Du skal trykke på et link eller scanne en QR-kode

    Links og QR-koder kan føre til falske sider, og vedhæftede filer kan indeholde virus. Mails og beskeder fra myndigheder fører typisk til forsider som borger.dk eller e-boks.dk, ikke direkte til en login-side.

  4. Afsenderen passer ikke

    Kontobevægelser fra en bank, du ikke er kunde i, en præmie fra en konkurrence, du ikke har deltaget i, eller en Windows-opdatering, selv om du bruger Mac.

Sprogfejl kan også afsløre svindlen, men svindlerne skriver efterhånden troværdigt dansk og efterligner logoer. Godt sprog er ikke et bevis på, at afsenderen er ægte. Sikkerdigital om tegnene · Sikkerdigital om falske mails, beskeder og opkald.

Smishing

Falske sms’er ligner de beskeder, du plejer at få.

Forbrugerrådet Tænk giver disse eksempler på svindel-sms’er:

»Handling påkrævet: Bekræft dit betalingskort for at undgå spærring.«

»Din pakke er ankommet til fragtcentret. Bekræft venligst dine leveringsoplysninger.«

»SKAT: Din refusion er klar til udbetaling. Klik her for at modtage beløbet.«

Sikkerdigital nævner også beskeden fra »PostNord« om restporto, du kan betale via et link, og sms’en om, at dit MitID holder op med at virke, hvis du ikke opdaterer dine oplysninger.

  • Afsendernavnet kan laves om. Der kan stå »NETFLIX«, »Google« eller »Borger« i stedet for et nummer, og beskeden kan begynde med »Danske Bank:«. Det gør den ikke ægte (Forbrugerrådet Tænk).
  • Den kan ligge i den rigtige tråd. En falsk besked kan dukke op i samme tråd som de beskeder, du plejer at få fra fx MitID eller Digital Post (Sikkerdigital).
  • Linket kan være forkortet, så du ikke kan se, hvor det fører hen, før du trykker.

Gør sådan: Tryk ikke på linket. Åbn selv virksomhedens app eller hjemmeside; mangler din bank, dit fragtfirma eller din streamingtjeneste virkelig noget fra dig, står det også dér. MitID siger det kort: Får du en sms med et link om dit MitID, så klik ikke, men slet den (MitID: Falske mails og sms’er).

Phishing

Falske mails: se på afsenderen, før du ser på indholdet.

Afsenderadressen
Passer mailadressen ikke til navnet, eller er den lang og kompliceret, er mailen sandsynligvis fup (Sikkerdigital).
Linket
På en computer kan du holde musen over linket uden at klikke. Passer adressen ikke til teksten, kan det føre til en falsk side (Gmail).
Advarsler i mailprogrammet
Outlook viser et »?« i afsenderbilledet, når afsenderen ikke kan bekræftes, og et »via«, når den faktiske afsender er en anden end den viste. Ikke alle de mails er svindel, men vær forsigtig, særligt hvis en afsender, du kender, pludselig får et »?« (Microsoft).

Typiske eksempler er to flybilletter til 80 kr., en besked om at opdatere dine MitID-oplysninger, en opfordring til at opdatere virusprogrammet, et »dokument« der kræver din mailadresse og adgangskode, eller en faktura for et køb, du ikke har foretaget (Sikkerdigital, Microsoft). Åbn ikke vedhæftede filer, og svar ikke.

Vishing

Falske opkald: »banken« ringer, fordi du er hacket.

En typisk historie er, at »banken« kan se, at du er hacket, og at nogen er ved at overføre penge fra din konto. Personen tilbyder at stoppe det med det samme, hvis du oplyser dit MitID, godkender noget eller selv flytter pengene til en »sikker konto«. Svindlerne taler perfekt dansk, er høflige og kan kende dit CPR-nummer, hvis du har givet det i en tidligere falsk sms (Sikkerdigital, Forbrugerrådet Tænk om opkald, om phishing).

Falsk support»Din computer har virus«

Nogen ringer fra »Microsoft« eller »Apple« og vil have din adgangskode og fjernadgang til computeren. Læg på (Forbrugerrådet Tænk).

Falsk bankbud»Vi sender en medarbejder«

Banken eller politiet kommer aldrig uopfordret hjem til dig for at hente betalingskort, koder, kontanter eller smykker. Luk ikke nogen ind (Sikkerdigital).

Dyrt tilbageopkaldEt ubesvaret opkald fra udlandet

Er nummeret skjult eller udenlandsk med flere eller færre end 8 cifre eller en ukendt landekode, så ring ikke tilbage; det kan blive dyrt. Er det vigtigt, ringer personen igen eller skriver (Forbrugerrådet Tænk).

Gør sådan: Læg på, eller bed personen ringe igen senere. Ring selv til banken eller myndigheden på deres hovednummer. En rigtig medarbejder lader dig altid afbryde og ringe tilbage (Forbrugerrådet Tænk), og MitID beder dig aldrig godkende noget på grund af et opkald (MitID: Fupopkald).

Bekendt i knibe

»Hej mor, jeg har fået nyt nummer.«

Politiet ser en markant stigning i svindel, hvor nogen udgiver sig for at være én, du kender. Det sker på sms og på profiler på fx Messenger og Snapchat, ifølge Forbrugerrådet Tænk:

  • »Dit barn« har mistet mobilen og skriver fra et nyt nummer. Barnet kan ikke betale en regning, fordi det ikke har adgang til MitID eller banken. Spørger du, hvem der skriver, er svaret vagt, fx »dit klodsede barn«, og der er ofte en undskyldning for, at I ikke kan tale sammen.
  • En ven beder dig betale for sig, fordi MobilePay angiveligt ikke virker, fx ved et køb på DBA eller Facebook Marketplace. Profilen kan være hacket eller en kopi med samme navn og billede, og svindleren kan have læst jeres gamle samtaler.
  • En stemme, der lyder som dit barn, kan være lavet med kunstig intelligens ud fra en kort lydbid fra fx sociale medier (Forbrugerrådet Tænk). Politiet advarer om, at billeder og ansigter af en, du stoler på, som din bankrådgiver, kan misbruges på samme måde (Politiet).

Gør sådan: Ring personen op på det nummer, du plejer at bruge, eller stil et spørgsmål, kun den rigtige kan svare på. Politiet anbefaler, at familien aftaler et kodeord, så I kan kontrollere, at en bøn om penge er ægte (Politiet).

Er det ikke en, du kender, men en ny kæreste eller ven, du kun har mødt online, så se guiden til kærlighedssvindel. Ringer en »rådgiver« med en sikker investering, så se de røde flag ved investeringer.

Det, de rigtige afsendere ikke gør

Det beder banken, MitID og politiet dig aldrig om.

Dine MitID-oplysninger
Ingen myndigheder eller reelle virksomheder beder uopfordret om dem. Vis aldrig dine koder, del aldrig en MitID-QR-kode, heller ikke via skærmbillede eller skærmdeling, og del kun dit bruger-ID med MitID Support, når du selv har ringet til dem (MitID).
At godkende noget for dem
Godkend aldrig noget med MitID, fordi nogen ringer, uanset om de siger, de er fra MitID, banken eller politiet. Læs altid teksten i appen, og godkend kun det, du selv har sat i gang (MitID).
At tale om beskeder fra MitID
Du bliver aldrig kontaktet af MitID, politiet, banken eller andre om beskeder, du har fået fra MitID. Ringer nogen om det, så læg på (MitID: Hjælp til beskeder).
At overføre penge til en »sikker konto«
Banker og myndigheder ringer aldrig og beder dig om det (Politiet).
Kortoplysninger, CPR-nummer og login
Ingen banker eller offentlige myndigheder beder uopfordret om dem på mail, i beskeder eller i opkald (borger.dk).
At hente kort, koder eller kontanter
Banken og politiet kommer aldrig uopfordret hjem til dig for at hente noget.

Spoofing

Du kan ikke stole på nummeret eller afsendernavnet.

Svindlere kan ændre det nummer, der vises, når de ringer eller skriver. Det kan ligne bankens eller politiets nummer, eller et udenlandsk nummer kan se dansk ud. Derfor er det ikke nok at søge på nummeret (Sikkerdigital, Politiet). Ringer du tilbage til et falsk dansk nummer, får du fat i en tilfældig person, der intet ved om opkaldet (Forbrugerrådet Tænk).

Forebyg: Bed dit teleselskab om »udeladt nummer«. Så står dit nummer ikke i nummeroplysningen, hvor svindlere kan finde det, men venner og familie kan stadig se, at det er dig, der ringer (Sikkerdigital).

Når du er i tvivl

Sådan tjekker du, om en henvendelse er ægte.

  1. Afbryd kontakten

    Læg på, svar ikke på beskeden, og tryk ikke på noget. Antag, at en uventet henvendelse kan være svindel.

  2. Gå selv ind

    Skriv selv adressen i browserens adresselinje, eller åbn virksomhedens egen app, i stedet for at bruge et link fra en mail eller sms (Politiet).

  3. Ring selv op

    Find nummeret på virksomhedens hjemmeside, ikke i beskeden, og spørg, om henvendelsen kommer fra dem (Forbrugerrådet Tænk).

  4. Læs, før du godkender

    Står der noget andet i MitID-appen end det, du selv er ved at gøre, så godkend ikke. Tjek også beløbet: et manglende komma eller euro i stedet for kroner kan være svært at se (Forbrugerrådet Tænk).

Er du i tvivl, kan Cyberhotline for digital sikkerhed give gratis råd på 33 37 00 37 (Sikkerdigital).

Hvis det er sket

Har du klikket, svaret eller godkendt noget?

Handl hurtigt, og start med det, der stopper skaden. Numre og trin til spærring står samlet på siden med akut hjælp.

Klikket, men intet indtastetLuk siden

Indtast ingenting, og luk siden. Et falsk link kan føre til en side, der forsøger at installere skadelig software (Sikkerdigital). Har du hentet en fil eller en app, eller opfører telefonen eller computeren sig mærkeligt, så ring til Cyberhotline for råd.

KortoplysningerSpær kortet nu

Ring til banken eller spærretjenesten med det samme. Se numrene til spærring af kort →

MitIDSpær MitID, og opret en kreditadvarsel

Har du oplyst MitID-koder eller godkendt noget, du ikke selv satte i gang, så spær MitID, tjek banken, og opret en kreditadvarsel på borger.dk (Forbrugerrådet Tænk). Spær MitID og se de næste skridt →

KodeordSkift koden fra en enhed, du stoler på

Skift den også alle andre steder, hvor du har brugt den. Sådan sikrer du kontoen →

Overført pengeRing til banken med det samme

Banken kan måske stoppe overførslen (Sikkerdigital). Er dit kort eller din konto misbrugt uden din godkendelse, og er din pinkode eller MitID ikke brugt, skal banken give dig pengene tilbage. Er dine koder brugt, kan du hæfte for en selvrisiko på op til 375 kr. Har du selv godkendt overførslen med MitID, skal du ifølge Forbrugerrådet Tænk selv dække de første 8.000 kr., og har du givet en kode væk i en situation, hvor du burde have indset risikoen, kan du hæfte for hele tabet. Har du betalt for en vare med kontooverførsel, har du ikke samme ret til at få pengene tilbage som ved betaling med kort eller MobilePay. Afviser banken dig, kan du klage til Det Finansielle Ankenævn (Forbrugerrådet Tænk).

Anmeld og advar

Anmeld svindlen, også når den ikke lykkedes.

  • Til politiet. Du kan anmelde, hvis nogen har kontaktet dig for at få dit MitID, dine kortoplysninger eller personlige oplysninger, også selv om du ikke gav dem noget. Anmeld online med MitID; er dit MitID spærret, findes en formular uden. Du kan også ringe 114. Gem beskeden eller et skærmbillede, nummeret og tidspunktet; du skal uploade dokumentation (Politiet: Anmeld svindel).
  • I mailprogrammet. I Gmail kan du markere en mail som phishing, og i Outlook vælger du Rapportér og derefter Phishing. I Outlook blokerer rapporten ikke afsenderen; det skal du gøre for sig (Gmail, Outlook).
  • Hos teleselskabet. Blokér nummeret på telefonen, og anmeld det til dit teleselskab på deres hjemmeside (Forbrugerrådet Tænk).
  • Advar andre. I appen Mit digitale selvforsvar fra Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden kan du tippe om svindelbeskeder og få advarsler om dem, der er i omløb (Forbrugerrådet Tænk).

Kilder og gennemgang

Gennemgået . Tegnene, eksemplerne og rådene kommer fra Sikkerdigital, politiet, MitID, borger.dk, Digitaliseringsstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk og mailudbydernes egne vejledninger. Reglerne om bankens tilbagebetaling afhænger af den konkrete sag; kan du ikke blive enig med banken, kan du klage til Det Finansielle Ankenævn.

  1. Sikkerdigital: Falske mails, beskeder og opkald
  2. Sikkerdigital: Sådan spotter du falske beskeder (smishing)
  3. Sikkerdigital: Sådan spotter du falske mails (phishing)
  4. Sikkerdigital: Sådan spotter du telefonopkald fra svindlere (vishing)
  5. borger.dk: Spot falske e-mails, beskeder og opkald
  6. MitID: Phishing og svindel med MitID
  7. MitID: Falske mails og sms’er
  8. MitID: Fupopkald
  9. MitID: Hjælp til beskeder fra MitID
  10. Politiet: Undgå at blive lokket til at overføre penge
  11. Politiet: Undgå misbrug af identitets- og kortoplysninger
  12. Politiet: Undgå at blive svindlet med kunstig intelligens
  13. Forbrugerrådet Tænk: Fup på sms
  14. Forbrugerrådet Tænk: »Hej mor«-svindel
  15. Forbrugerrådet Tænk: Opkald fra svindlere
  16. Forbrugerrådet Tænk: Phishing, sådan får du dine penge tilbage
  17. Digitaliseringsstyrelsen: Nye regler skal bekæmpe svindelopkald (29. september 2026)
  18. Politiet: Anmeld økonomisk svindel på nettet og digital kriminalitet
  19. Gmail: Undgå og rapportér phishingmails
  20. Microsoft: Phishing og mistænkelig adfærd i Outlook
  21. Sikkerdigital: Hvis du er udsat for svindel
  22. Offerrådgivningen: Gratis og anonym rådgivning døgnet rundt