Din a-kasse behandler hver dag nogle af vores mest følsomme og private persondata. Det betyder, at de i høj grad skal kunne leve op til de strikse lovkrav for ordentlig datahåndtering og opbevaring.
Men hvilke typer data har din a-kasse adgang til? Og hvor længe må de gemme på oplysninger om dig, selvom du måske er gået på pension eller er skiftet til en anden a-kasse?
Hvad er persondata?
Persondata er enhver slags information, der kan bruges til at identificere dig – også selvom den data skal kombineres med andre oplysninger.
Inden for datapolitik og -etik taler man dog også om særligt følsomme persondata. Det er oplysninger om blandt andet religion, helbred, etniske oprindelse, politiske overbevisning og ikke mindst dit fagforeningsmæssige tilhørsforhold. Her er der altså tale om data, der ikke er offentlig tilgængelig, og betragtes som særdeles privat. Du kan læse mere om hvad begrebet persondata dækker over her.
Selvom følsomme persondata er så private, kan det stadig være nødvendigt for nogle instanser og organisationer at have adgang til dem. En af de organisationer er din a-kasse.
Hvem deler din a-kasse dine data med?
A-kasserne besidder og behandler mange af vores mest følsomme persondata.
Din a-kasse har blandt andet adgang til dine kontaktoplysninger, CPR-nummer, NemKonto-register, ledighedsstatus og meget andet. Det er, fordi de skal kunne udbetale dagpenge, hvis du er arbejdsløs. De har, kort sagt, brug for de oplysninger for at kunne hjælpe dig – eller for at fastslå, at du er medlem hos dem.
A-kassen vil aldrig dele din mest personfølsomme data, uden de får lov af dig først. Det betyder også, at de skal indhente samtykke, hvis de for eksempel skal videreformidle oplysninger til din fagforening eller jobcenter.
Før i tiden har man set enkeltsager, hvor fagforeningerne og a-kasser har delt data med hinanden om deres fælles medlemmer. I 2015 fastslog Datatilsynet i en afgørelse, at det ikke er tilladt. Afgørelsen faldt før den nye GDPR-forordning, og er derfor ikke længere juridisk bindende. Men hvis sagen skulle prøves igen, ville den med stor sandsynlighed være gældende også i dag.
A-kassernes systemer er derfor nu sat op på en sådan måde, at de kun har adgang til deres egne sager – og at der nok kontrolleres og logges, hvem der har været inde og læse en konkret sag.
Hvor længe må din a-kasse opbevare dine persondata?
A-kasser må opbevare din data, så længe den er relevant for deres virke. Det betyder, at så længe du er medlem af en a-kasse – og potentielt set skal kunne ansøge om dagpenge, efterløn m.v. – er de nødt til at opbevare visse persondata om dig.
Din a-kasse har derfor ret til at beholde persondata vedrørende dit a-kassemedlemskab, indtil du enten:
- Skifter a-kasse
- Melder dig ud af organisationen
- Bliver pensioneret
Hvis du ikke anmoder om at få slettet din persondata, vil dine oplysningerne være gemt i op til 8 år efter dit medlemskab er ophørt, uanset om du har meldt dig ud, er gået på pension eller er gået bort. Det er for at sikre, at alle sager bliver korrekt afsluttet. Hvis du for eksempel har en sag kørende hos din tidligere a-kasse, og derfor er skiftet til en anden, skal det stadig være muligt for dig at få din sag behandlet færdig.
Hvis du har indbetalt til efterlønsordningen, vil de oplysninger dog først kunnet slettes 8 år efter, du har nået pensionsalderen, selvom du er meldt ud af organisationen.
Da størstedelen af al kommunikation med ens a-kasse er via hjemmesiden, er cookies også en af de typer data, som din a-kasse kan have adgang til. Ifølge udkast til den nye ePR-forordning (EUs ePrivacy Directive), bør alle cookies have en indbygget udløbsdato på maks. 12 måneder.
A-kasser og fagforeninger holder desuden ofte events og workshops for deres medlemmer. Hvis du har indgivet dit navn, mail og telefonnummer vil de oplysninger slettes seneste 6 måneder efter arrangementet.
Tjek din a-kasses datapolitik – og sammenligne dem med de andres
De fleste a-kasser har nogenlunde identisk datapolitik, når det kommer til deres medlemmers følsomme persondata. Hvis du alligevel har oplevet, at din data ikke er blevet korrekt behandlet, skal du først og fremmest indgive en klage til Datatilsynet.
Hernæst kan det også være en god idé at danne sig et overblik over, hvilke andre a-kasser, der dækker dit fag eller branche. A-kasserne er juridisk pålagt at redegøre for, hvordan de behandler dine persondata. Du har derfor altid mulighed for at læse op på deres persondatapolitik. Den bør tilgængelige på deres hjemmeside.