De fleste af os er har oplevet det før. Du klikker dig ind på en hjemmeside eller webshops med forhåbningen om at anskaffe dig det produkt du har ledt efter eller afsøge muligheden for at blive inspireret til dit næste køb. Internetuniverset kan dog være en ubehagelig størrelse uden de rigtige forudsætninger eller retningslinjer både i forhold til hjemmesidens strukturelle opbygning, men i høj grad også i forhold til den generelle brugeroplevelse du efterlader kunden med. Dette indlæg illustrerer og kommer med konkrete eksempler på måder hvorpå du kan forbedre, det vi med fagligt sprog kalder UX – kundeoplevelsen. Artiklen vil have sit standpunkt i virksomheden Nomad Avenue.
Gør det så overskueligt som muligt for kunden
Der er ingen mennesker med respekt for sig selv, der villigt ønsker at sidde og gætte sig frem til hvilket produkt og størrelser, der passer bedste til dem. Virksomheder, der ikke implementerer en form for brugerspecifik størrelsesguide, risikerer en lang række tilbagesendelser og utilfredse kunder, der gang på gang får negative oplevelser i forbindelse med onlinebestillinger. En forholdsvis omkostningslet måde at imødekomme dette på, er eksempelvis at indføre en specifik størrelsesguide til de forskellige smykker, som kommer til udtryk her.
Dette opfattes i kundens øjne som en måde, hvor Nomad Avenue i dette tilfælde, imødekommer kundens behov for differentierede ringstørrelser og sørger for en god oplevelse hele vejen rundt om segmentet.
Giv mulighed for inspiration
En god mulighed for at udfolde sidens kommercielle værdi, ligger i at tillægge siden overordnede indtryk yderligere værdi. Det kan bl.a. opnås ved at tilføre siden en blogsektion, der i dybden definerer og er hjælpsom i forhold til kundens eventuelle spørgsmål eller efterspørgsel efter uddybelse. Blogsektionen er deruodver en mulighed for at interagere med kundegruppen. Herigennem kan man opnå værdifulde erfaringer omkring de forskellige faktorer tilknyttet produktet, brandet eller noget helt tredje. Hertil er det enormt vigtigt, at blogsektionen fremgår tydeligt på siden – enten i toppen af siden, der er illustreret nedenfor eller ved en hurtigt Call-To-Action knap placeret strategisk smart på siden. Dette sikrer, at kunden ikke skal bruge unødvendig tid på surfe rundt på hele hjemmesiden efter svaret.
Tillæg produktet øget værdi
Vi vil påstå, at stort set alle individer på forbrugermarkedet i en eller anden grad har øje for det prismærke, der sidder på produktet. Produktets faktiske kvalitet, i form af materialer og håndværk, er dog ikke de eneste faktorer der influerer prisen. Brandets historie, renome og værdier påvirker også i høj grad motivationen for at købe produktet. Det er derfor essentielt at tilføre en paragraf på siden, hvor kunderne kan læse om hvorfor denne her forretning egentlig er startet i første omgang – hvad er virksomhedens vision og mission? Dette bidrager til at kunden føler et tættere tilhørsforhold til personerne bag og i samme forbindelse føler sig mere trygge til at handle på siden. Det siger sig selv, at i forsøget på at opnå øgede konverteringer og forhøjet salgsvolumen, skal kunden føle sig sikre på at købe på siden.
Med få simple værktøjer og begrænset tid, kan du altså øge personlighedsgraden betydeligt på din side, hvilket i sidste ende kan medfører positive resultater – eksempelvis i form af øget omsætning.