Med et stigende forbrugerfokus på miljøvenlighed og ‘grønne produkter’ er det de færreste virksomheder, der ikke indtænker bæredygtighed ind i deres forretningskoncept. Som webshopejer er det såmen også en god ide at imødekomme de grønne forbrugerbehov, bl.a. ved at indkorporere bæredygtighed som en del af markedsføringsstrategien. Men i takt med at det miljøvenlige behov stiger, er der også kommet mere fokus på greenwashing, og det kan være fatalt for virksomheder at ende i en greenwashing-skandale da det kan være i direkte strid med markedsføringsloven. Vi giver derfor her 3 tips til, hvordan webshopejere kan undgå greenwashing når der handels produkter online. Men først en kort forklaring på begrebet greenwashing.
Hvad er greenwashing?
Greenwashing opstår, når virksomhedens påståede grønne tiltag ikke spiller overens med realititen. Det kan f.eks. være branding af bæredygtige produkter på en webshop, hvor produkterne faktisk ikke er ligeså bæredygtige som det fremlægges. Dette er et problem, fordi det er etisk ukorrekt at snyde kunderne til at tro, at de handler grønnere end hvad de i virkeligheden gør. Samtidig skaber det en usund konkurrence blandt virksomheder. Det kan være fristende at bruge et grønt fokus i markedsføringsstrategien, men hvis ikke webshoppen opfylder kravene kan man ende i et decideret greenwashing shitstorm. Der findes mange eksempler fra nyere tid, hvor større organisationer er endt i en greenwashing situation. Ved at følge disse 3 tips kan du sikre, at din virksomhed ikke ender i problemer.
-
En klar og tydelig kommunikation er nødvendig
Det er meget vigtigt, at du får forklaret dine produkter tydeligt for de handlene. Din kommunikation må ikke kunne misforståes eller tolkes forkert, hvilket drejer sig om skriftlige påstande men også i den visuelle del af markedsføringen. Bruger du billeder på din webshop, som præsentere produkterne mere bæredygtige end de er kan dette også tolkes som greenwashing. Det handler derfor om, at være faktuel i alt kommunikation der produceres.
-
Hav styr på de rigtige dokumenter
Skulle du ende i en situation, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved din troværdighed er det vigtigt at have styr på dokumentationen. På den måde kan du bevise dine grønne påstande, både over for forbrugeren men også over for eventuelle grønne kontrol-organisationer. Dokumenterne kan f.eks. bestå af anderkendte grønne mærkningsformer eller korrekte miljøudregninger for din produkt-produktion.
-
Lad være med at snyde
Dette lyder måske som det mest logiske punkt. Men det er vigtigt at have rent mel i posen for at undgå greenwashing. Det kan være fristende at skrue lidt op for den grønne charme i markedsføringen, men det er både uetisk og kan ende som en rigtig skidt forretning. Sørg derfor for at være ærlig omkring dine produkter, og fremlæg din forretning så ærligt som muligt. Det kan nemlig også være greenwashing, hvis man tibageholder informationer for forbrugeren. Hvis dine kunder altid ved, præcis hvad de køber af dig kommer du langt. Så lad være med at gå i fælden for at score nogle billige og uetiske point.
Med ærlig kommunikation, rent mel i posen og styr på dokumenterne er du godt klædt på til den bæredygtige e-handel. Endvidere kan det anbefales, at sætte sig godt og grundigt ind i produkterne du eventuelt sælger videre på webshoppen. Hvis der er bæredygtige påstande ved nogle af dine leverandører, så er det en god ide at opsøge viden omkring disse påstande. Lav et fakta-tjek så du er sikker på, at du som webshopejer ikke selv ender med at købe produkter som er ramt af greenwashing.
Når du har styr på din greenwashing kan du med fordel begynde at producere effektiv content. Læs eventuel hvorfor din hjemmeside bør have et blogunivers.