Billeder på en webshop får større og større betydning og er gået langt fra kun at være stilistiske. I takt med at billedsøgning bliver mere og mere udbredt på Google (og andre søgemaskiner), kan man hurtigt sagte bagud som webshop, hvis ikke man optimerer sine billeder. I dette indlæg får du tips og tricks, do’s and don’t’s til billeder på din webshop.
Billedsøgning på Google
Tal helt tilbage fra 2018 viser, at 20% af alle websøgninger foregår gennem Goolge Images. Tallet er højst sandsynligt endnu højere i dag. Derfor er det uhyre vigtigt, at man optimerer/tilpasser sine billeder til denne udvikling. Hvordan bærer man sig så ad med det?
1. Optimering af titel og alt-tekst
Nok det vigtigste element i billedeoptimeringerne er at fortælle Google, hvad et bestemt billede indeholder. Hvis man f.eks. har en webshop, hvor man sælger sengetøj, og af den har grund har mange produktbilleder af forskellige typer af sengetøj. Så kan man fra start af gøre produktbillederne mere Google-venlige, ved at navnegive dem relevant; istedet for et billede hedder “IMG00066”, så burde fx. kalde det “Hvidt sengetøj”. Det første navn giver nemlig ikke Google noget praj om, hvad billedet forestiller.
Tilsvarende til billedets titel burde man også kigge på billedets “alt-tekst”. Alt-teksten har den funktion, at hvis browseren har problemer med at indlæse billedet, skal teksten fortælle hvad billedet forestiller. Alt-tekst bruges også til at fortælle Goolge (mere beskrivende) hvad billedet forestille. På den måde kan man associere relevante søgeord til sine produk-og kategoribilleder. Den metode kan betyde, at ens billeder fremgår i Google’s søgeresultater.
2. Vær opmærksom på billedets størrelse
Billeder gør meget for udseendet af siden, men man skal huske at være opmærksom på, at mange store flotte billeder kan have negative konsekvenser for hjemmesidens “helbred”. Billedefiler skal nemlig loades, hver eneste gang hjemmesiden indlæses – desto større filer, desto længere indlæsningshastighed.
Dårlig indlæsningshastighed har to sammenhængende konsekvenser; det er først og fremmest irriterende for hjemmesidens besøger, at skulle vente på at siden loader. Dette resulterer oftest i, at besøgeren forlader siden hurtigt igen.
Derudover, ser Google også ilde på sider, hvor indlæsningshastigheden er suboptimal. Dette kan derfor have konsekvenser for rangeringer i Google’s søgeresultater.
Hvordan undgår man så de store filtyper? Man burde som regel altid huske at komprimere sine billeder inden de indsættes på hjemmesiden. Der ligger utrolig mange online muligheder, hvor man kan uploade billeder og få dem komprimeret hurtigt. Man burde dog altid tjekke kvaliteten af det komprimerede billede – det kan svinge fra hjemmeside til hjemmeside.
3. Sørg for billederne er mobil-venlige
Størstedelen af alt e-handel og webtraffik foregår den dag i dag gennem mobiler og smartphones. Det er derfor alfa og omega, at se på sin webshops funktionalitet og design i en mobil browser. Dette har ikke kun betydning for besøgerns brugeroplevelse, men også for rangeringer på Google.
Man burde derfor altid huske at enten indstille forskellige dimensioner afhængende af hvilken enhed hjemmesiden tilgås gennem, eller sætte billedets dimensioner som responsive, så de tilpasser sig efter enhedens format.
Der ligger alverdens guide og online ressourcer til, hvordan man sørger for, at sine billeder er den rigtige størrelse.
Som opsamling er det vigtigt at have billeder på sin hjemmesiden – det er bare vigtigt, at sørge for at de bagvedliggende teknikaliteter spiller.