Sådan køber du sikkert kunst på nettet

Hvis du er ny i kunstmarkedet og har lyst til at prøve kræfter med mere end f.eks. trykte plakater, så kan det virke uoverskueligt. For mange er købet også lavet med intentionen om, at kunsten skal være livsvarig og det kan derfor være en stor investering både følelsesmæssigt og krone-øre mæssigt. Skal man gå efter de store auktionshuse, en online webshop eller et galleri. Her guider vi dig til en sikker handel online

Kan jeg handle kunst online? 

Det korte svar er, ja sagtens! Mange vil nok forbinde kunsthandel med en galleri-tur eller en sal med en auktionarius og folk med bydeskilte eller telefonen klistret til øret. Men faktisk kan du ganske sikkert handle dit stentøj, malerier eller skulpturer osv. online, ligesom med så meget andet, hvis du blot følger nogle få tips og din sunde fornuft. Generelt kan du være ret sikker, hvis du handler fra legitime danske sider, som de større auktionshuse eller lokale gallerier med online webshops. Et eksempel på sidstnævnte er f.eks. Galleri Nina Sampson, der både huser et galleri i hjertet af Østerbro i København, hvor du kan komme forbi og nyde de forskellige kunstneres udstillinger, men som også sælger deres kunst online og sikrer en nem og sikker handel. 

Find de troværdige sider

Hvordan finder du så de troværdige sider? Det kan være svært at gennemskue, hvilke sider du kan stole på, men der hvor du ofte skal være på vagt, er når hjemmesider er ejet af private eller ser internationale, og hvor afsenderen bagved er svær at gennemskue eller fornemme. Derudover er det altid en god tommelfingerregel at  kigge efter sider med mærker om sikker betaling og gode handelsbetingelser, som f.eks. returret, prøveperiode eller lign.. Du kan næsten altid vide dig sikker med de store huse eller online butikker for etablerede fysiske gallerier.