Digital markedsføring i 2021 – 3 tips til optimering af webshops

Digital markedsføring er mere relevant at være skarp på en nogensinde før. Konkurrencen online er voksende og kampen om forbrugerne afgøres ofte på baggrund af din digitale markedsføring. Digital markedsføring kan være mange ting og kan foregå på diverse kanaler. Ofte vil de mange kanaler dog have til formål at lede trafik tilbage til en webshop, som udgør en slags fundament for markedsføringen. Vi vil derfor i denne artikel fokusere på hvordan fundamentet – altså en webshop – kan optimeres anno 2021. Vi vil mere konkret dykke ned i 3 tips til hvor du kan optimere din digitale markedsføring. 

 

#1 – Hav fokus på forbrugeren og brugerrejsen 

Uanset om du skal sælge produkter online eller i den fysiske verden, er det vigtigt at have styr på din målgruppe og ikke mindst deres rejse fra interesse i et produkt til salget. Ordet for denne rejse kaldes også brugerrejse og på engelsk User Experience, som forkortes: UX. UX er i høj grad blevet et konkurrenceparameter digitalt og især når det gælder webshops.

For virksomheder der kun opererer online, er det altafgørende at kunden har en god oplevelse med at være på siden, da det mere eller mindre kan være det eneste touchpoint kunden har med en digital virksomhed. Dette ene touchpoint skal derfor selvsagt være on point, så forbrugeren får en god oplevelse på webshoppen og ønsker at handle der. Det er med andre ord nødvendigt at designe sin webshop med øje for brugeroplevelsen, hvis man vil øge sandsynligheden for salg. Men hvordan kan man gøre en webshop brugervenlig? Det er der ikke et entydigt svar på, men der er dog en nogle tiltag man kan tænke ind i sin webshop:

  • Hav en god struktur på din hjemmeside
    Struktur og taksonomi betyder at en side er let at navigere rundt på. Et eksempel på en webshop, der netop har en simpel og god struktur hjemmesiden Bolou. Siden forhandler smykker og har inddelt deres produktsortiment i et overskueligt udvalg af kategorier, som er nemme at gennemskue og finde rundt i. Sidens struktur betyder med andre ord, at dine kunder kan forstå hvordan de skal komme fra A til B på siden. Et andet eksempel på en side med en kategori – og underkategoristruktur er denne webshop.

 

  • Led dine besøgende hen på dine vigtigste sider, fra forsiden
    Når dine kunder kommer ind på din hjemmeside,  kan du med fordel sørge for at forsiden sætter fokus på dine vigtigste sider. På denne måde leder du de besøgende hen på præcis de sider du gerne vil have, at de skal læse, og eventuelt lave en konvertering. Et godt eksempel er forsiden for virksomheden OMNI, som udlejer kontormøbler. Her bliver man enkelt og smukt præsenteret for virksomhedens vigtigste undersider.

 

  • Gør det let for forbrugeren at finde dét de leder efter
    Det skal være let at finde det man leder efter som forbruger – også selvom produktsortimentet er kæmpe stort. Kunder er utålmodige og det handler derfor om at gøre en webshop tilstrækkelig interessant for forbrugeren, så forbrugeren ikke “bouncer” videre til en ny side. En god brugeroplevelse kan være med til at mindske denne “bounce-rate”. Et eksempel på en webshop, der har gjort det let for forbrugeren at navigere i et stort produktsortiment er denne webshop der forhandler et stort sortiment af ure, smykker og accessories. De har nemlig lavet et filtreringssystem på hjemmesiden, som gør det let at finde frem til specifikke produkter med kun få klik. En anden ting man kan gøre som webshop, for at optimere brugeroplevelsen er at udbygge eller tilføje et vidensunivers eller guides til siden, som relaterer sig til det siden forhandler. Det har websitet Collection Spirits gjort, hvor de understøtter deres produktsortiment med viden om opskrifter. 

 

#2 – God kommunikationen styrker hjemmesidens troværdighed 

Troværdighed er vigtigt for webshops. Har man en god trustpilot? Kan man læse om virksomheden? Er der de nødvendige informationer på siden? Og kan man som forbruger mærke at der er mennesker bag skærmen? Der findes mange nuancer i en brugeroplevelse på en webshop, men en af de vigtigste er den kommunikation der møder forbrugeren på siden. Det er vigtigt at man på en webshop har en letlæselig og klar kommunikation, der afspejler virksomheden. Det kan gøres på mange forskellige måder – blandt andet ved hjælp af FAQ’er, “om os sider”,  tekstbokse eller en indholdsfortegnelse, hvis man har teksttunge sider – et godt eksempel på dette er siden her, der leder brugeren hurtigt og nemt hen til det ønskede sted i sidens content. Kommunikationen skal bidrage til webshoppens troværdighed og man skal som forbruger føle sig tryg, når man skal handle. 

Kommunikation har mange formater og blandt visuel kommunikation og herunder video-kommunikation vinder mere og mere synlighed blandt forbrugere. Hvorfor? Fordi det er let og det kræver hverken tid eller stor koncentration. Det er en effektiv måde at levere kommunikation på og det vil i mange tilfælde være mere effektivt end tekst. Video-kommunikation kan især være brugbart et brugbart redskab for webshops, da det kan skabe en mere personlig relation til kunden. Det kunne eksempelvis være en video af hvordan forretningen fungerer eller en how-to video til brugeren. På den måde livliggøres webshoppen og kommunikation styrker ikke blot brugeroplevelsen, men kan være en selvforstærkende faktor for brandet og dermed webshoppens troværdighed. Derudover er augmented reality en teknologi, der i højere grad giver brugeren en oplevelse af de produkter, de køber online. Det har IKEA, blandt andre, gjort brug af med stor succes, da det giver en mere troværdig brugerrejse.

Læs også vores indlæg “Skab en tryg og sikker brugeroplevelse – 3 tips til dig der har en webshop” for mere viden.

 

#3 – Vær synlig på Google

SEO, search intent og keywords er måske ikke ord du bruger på daglig basis. Men hvis du har en webshop, er det værd at sætte dig ind i – for det kan vækste din forretning! SEO står for Search Engine Optimization og betyder søgemaskineoptimering – og søgemaskineoptimering betyder grundlæggende at optimere en hjemmeside, så den er lettere læselig for Googles søgemaskiner. Men hvorfor er det nødvendigt? Det er det af mange årsager, men den primære årsag er, at en webshop skal være let at finde på Google for forbrugeren. En SEO-optimeret side har lettere ved at rangere på Google, hvilket er lig med mere synlighed. Og jo lettere en webshop er at finde, jo mere trafik kommer der til siden, som i sidste ende kan bidrage positivt til bundlinjen. 

SEO i 2021 er dog ikke så simpelt og der er meget man kan gøre for at sikre sig, at en hjemmeside er tilstrækkeligt optimeret – både for søgemaskinerne, men også for forbrugeren. Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan SEO optimere din webshop kan du her finde SEO-viden og guides, som kan hjælpe din webshop til mere organisk vækst.