I takt med fortsat digitalisering af det danske samfund, bliver fokus på digital sikkerhed en nødvendighed. For eksempel er der større mulighed for digital svindel, man deler som forbruger flere og flere private oplysninger, man underskriver kontrakter online, og man kunne nemt nævne flere eksempler. Men hvordan beskytter man sig som borger bedst mod digitale trusler og bevarer sin ret til privatliv?
I dette indlæg finder du 7 konkrete råd, tips og tricks til at skabe gode og sikre vaner på nettet. Herudover introducerer vi dig for 2 innovative, digitale værktøjer – NewBanking Identity og Contractbook – som kan øge din online sikkerhed.
Gode råd, tips og tricks
Digital sikkerhed burde i stigende grad være et fokusområde for alle. Hacking, identitetstyveri, abonnementsfælder, phishing, fup tilbud, afpresning samt misbrug af persondata er blot nogle af de trusler, som man kan stå overfor i dag. Digital svindel kan nemlig tage mange former, og det kan derfor være svært som bruger at helgardere sig mod alt.
Men hvis man følger disse 7 overordnede råd, kan man i højere grad beskytte sig mod cyberangreb:
1. Installér et antivirus program
Sørg for at din PC, smartphone og tablet er beskyttet af en firewall i form af et sikkerheds- og antivirus program. Når du installerer dette, beskyttes du mod skadelige programmer og spam. Når du browser, får du dermed højere sikkerhed.
2. Lav sikre kodeord
Lav en lang (mindst 8 tegn), stærk (med store og små bogstaver, tal og specialtegn) og unik adgangskode hver gang. Herudover er det altid en god idé at have to-trins godkendelse sat til, hvis dette er muligt. Brug en password manager hvis du har svært ved at huske dine koder – skriv dem aldrig ned! Læs den komplette guide til at lave det perfekte kodeord her.
3. Sørg for at dine programmer er opdateret
Du skal altid sørge for at de programmer du har installeret, er opdateret. Hvis de ikke er det, er det i højere grad nemmere for svindlere at udnytte hullerne i systemerne.
4. Lav jævnligt sikkerhedskopier
Du skal huske, med jævne mellemrum, at tage en kopi af dine digitale filer og data. Dermed er du sikker på ikke at miste dem, hvis din PC, smartphone eller tablet bliver stjålet eller bliver ødelagt.
5. Sørg for sikker deling af personfølsomme informationer
Du skal altid være på vagt, når du bliver bedt om at dele personfølsomt information. Man skal nemlig altid huske at vurdere, om det er en afsender, som man kan stole på. Du skal derfor altid lave dit hjemmearbejde, og bruge din sunde fornuft, inden du videregiver nogen som helst information.
6. Åben kun sikre beskeder og programmer
I forbindelse med ovenstående, skal du også huske at bruge din sunde fornuft, inden du klikker på links eller downloader programmer. Dette gælder både i mails, på sociale medier, eller via sms’er. Hvis der er noget mistænkeligt over det, så stol på din mavefornemmelse.
7. Når uheldet er ude – hvad så?
Hvis du desværre allerede er kommet galt afsted, så er det meget vigtigt at du reagerer på det. Overordnet set kan dine handlinger variere alt afhængigt af sagens natur, men husk at:
- Spær dit kort, netbank og/eller NemID
- Meld hændelsen til politiet
- Opret evt. en kreditvarsel
- Hold øje med eventuelle ændringer
- Skift dine kodeord
- Søg hjælp og rådgivning, hvis du ikke ved hvad du skal gøre!
Derudover kan du læse denne guide til digitalt forsvar, hvis du desværre allerede er blevet hacket.
Digitale værktøjer der forhøjer din digitale sikkerhed
Selvom du følger de 7 råd ned til sidste detalje, så vil den fortsatte digitalisering også betyde, at håndteringen af persondata kræver en højere indsats. På mange måder er online kommunikation og deling af data, private oplysninger og dokumenter nemlig blevet en standard. Men det er vigtigt at huske på, at sikkerheden så også skal være i top, for at minimere risikoen for at blive svindlet.
Så i takt med at det er blevet vigtigere og vigtigere at beskytte sin online identitet, er der dukket nye og nødvendige digitale værktøjer op. Her er især NewBanking Identity og Contractbook eksempler på nye spændende online services, som sætter en dyd i at beskytte dig mod digital svindel.
NewBanking Identity: Sikker opbevaring og deling af personlige oplysninger
NewBanking Identity er en digital platform til sikker opbevaring og deling af dine personlige oplysninger.
I takt med at man oftere deler personlige oplysninger online, er det en god ide at samle dem ét sted, så man har fuld kontrol over sine persondata.
Med en konto hos NewBanking Identity kan du samle dine personlige oplysninger på ét sted og give virksomheder og organisationer tilladelse til at tilgå din data gennem platformen. Dermed opnår du fuld kontrol over, hvem du deler dine informationer med, og du kan også let trække dine samtykker tilbage.
Contractbook: Underskriv kontrakter elektronisk med digital signatur
Contractbook slår sig på at være fremtidens digitale løsning, når det kommer til digitale kontrakter og digital underskrift.
Oftere og oftere kan man komme ud for at skulle underskrive dokumenter, kontrakter eller andet papirarbejde digitalt. Det er nemlig blevet juridisk bindende og gyldigt de fleste steder i verden. Det anbefales dog at man benytter sig af en sikker proces, hvis man skal underskrive elektronisk.
Her er Contractbook et eksempel på en digital løsning, som sikrer ens digitale kontrakter hele vejen igennem processen. Dokumenterne er nemlig krypterede, de kommunikeres via en sikker forbindelse og så er de sikret mod manipulation efter underskrift.
Herudover underskriver man enten ved brug af to-trins verifikation eller ved brug NemID. Hvis der skulle opstå uenighed om en aftale, kan man derfor nemmere bevise sin ret.
Turis: En nem og sikker platform til bestilling af varer
Turis er en digital wholesale B2B platform,
Ikke nok med at d
I slipper for at handle igennem tredjeparts platforme og I skal ikke længere dele jeres ,eller jeres kunders data med en tredje part. Derudover får I et sikkert link til jeres B2B forretning, som I kan dele med jeres kunder.